AI i praksis – fra hype til reel forretningsværdi i ERP-systemer

Dato: 16. februar 2026

Læs mere om hvordan vi arbejder konkret med AI i hverdagen, og hvordan vi hjælper vores kunder med at omsætte teknologi til effektivisering, kvalitet og bedre beslutningsgrundlag.

Hos Obtain startede vores AI-rejse med et konkret problem: Når vi laver ERP System Check i Dynamics 365 Finance & Operations, AX, Business Central eller NAV bruger vi stadig meget tid på manuelt at gennemgå fejlbeskeder, vurdere alvorlighed og omsætte tekniske beskeder til klare handlinger for kunder og konsulenter. Derfor bruger vi nu AI bl.a. til at analysere fejlbeskeder, uden at dele data.

 

AI erstatter ikke faglighed

Efter måneders arbejde har Obtain udviklet et værktøj, der kombinerer AI-baseret fejlfortolkning og “hop-til-fejl” funktionalitet. Det er ikke en erstatning til vores konsulentanalyse, men et bidrag til at gøre kryptiske fejlmeddelelser mere brugervenlige. Resultatet er, at risikoen for misforståelser falder og det manuelle arbejde i høj grad bliver automatiseret.

I vores Data Validation har vi udvidet løsningen, hvor AI bruges som en integreret del, så den kan identificere fejl og mangler samt foreslå faglig prioritering. Men resultatet valideres fortsat af vores konsulent- og udviklingsteam.

 

Nye muligheder giver bedre resultater

Anders Boye Hansen (Partner & Senior Developer og med +20 års erfaring i AX/D365 F&O) har været med til at udvikle mange af vores produkter og services, og ser AI som en mulighed for at skabe bedre resultater.

AI erstatter ikke erfaring, men teknikken kan bruges til at automatisere arbejdsgange og som faglig accelerator, bl.a. i forbindelse med fejlsøgning og afhjælpning af fejl, som vil spare både konsulent, udvikler og vores kunde for unødvendig tid og bøvl.

Anvendelse af AI har aldrig været på bekostning af sikkerheden. Datasikkerhed og fortrolighed har været et ufravigeligt krav fra projektets start, og løsningen er derfor designet til at holde data strengt inden for den defineret ramme.

AI spiller allerede en stor rolle hos Obtain

Obtain har taget godt imod AI og vi ser samme bevægelse i Business Central-teamet, hvor Morten Preuthun (Senior Business Developer), er ved at indarbejde AI i forretningsprocesser, bl.a. i forbindelse med code review samt optimering af manuelle processer, gentagende og langsomme arbejdsgange.

Allan Mik Bjørnsfort som er Quality & Compliance Manager hos Obtain har arbejdet med AI i flere år, og har selv taget teknologien til sig og bruger daglig metoden til at optimere egen arbejdsgange, E-learning samt udarbejdelse af et ERP System Check til både AX, D365 F&O, NAV og BC).

Hos Obtain er AI ikke længere et spørgsmål om “hvis” eller “hvornår” – det er en integreret del af måden, vi leverer uvildige og faglige vurderinger på i dag. Vi er alle enige i, at AI ikke fjerner behovet for faglige kompetencer eller personlig kundekontakt, men den gør vidensdeling skalerbar og det er noget markedet efterspørger siger Michael Eskildsen som er Senior IT & Business Advisor hos Obtain.

Ønsker du at høre mere om hvordan vi hjælper med brug af AI i jeres forretningsprocesser, så tag endelig kontakt til os. 

Kontakt os

Har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Vent ... Der er mere!

Hold dig opdateret med branche-relevante nyheder ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. 

Læs seneste nyhedsbrev her.

Tilmeld nyhedsbrev
Obtain Group nyhedsbrev
Scroll to Top