Er du klar til ESG-rapportering?

Dato: 15. november 2024 (opdateret 4. april 2025)

Få styr på hvad CSRD, ESRS og ESG betyder for jeres virksomhed

Det er svært at komme udenom CSRD, ESRS og ESG i disse tider, og for nogle kan det være helt uoverskueligt at sætte sig ind, hvad det betyder for den enkelte virksomhed. Så vi har her lavet en kort gennemgang og oversigt over, hvad det betyder for virksomhederne og hvad du bør og kan gøre, og selvfølgelig hvordan vi kan hjælpe til vha. af jeres ERP-system.

Hvad er CSRD, ESRS og ESG

Danske virksomheder er underlagt nye krav om bæredygtigheds-rapportering (ESG) gennem EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

CSRD betyder, at store virksomheder skal rapportere om deres bæredygtighedsarbejde i årsrapporten. Implementeringen sker i faser:

Fra 1. januar 2024: Børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte.

Fra 1. januar 2025: Øvrige store virksomheder med over 250 ansatte.

Fra 1. januar 2026: Små og mellemstore børsnoterede virksomheder.

Lovkrav gældende for store virksomheder i EU og formålet er:

At skabe bæredygtig vækst og reducere risici relateret til miljø og samfund.
Sikre, at virksomheder tager ansvar for deres miljømæssige og sociale påvirkninger.

ESRS (European Sustainability Reporting Standards) – standarder for bæredygtighedsrapportering

Alle virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal rapportere efter en række fælles europæiske standarder, der hedder ESRS. Der er tale om i alt 12 standarder, hvor de to første standarder er tværgående, og alle virksomheder omfattet af CSRD skal følge disse standarder. Rapporteringen af de resterende 10 emnespecifikke standarder afhænger af, hvad virksomheden har vurderet som væsentligt, som udarbejdes i en væsentlighedsvurdering, læs mere om det længere nede.

Tværgående standarder

ESRS 1 Generelle krav

ESRS 2 Generelle oplysninger

Emnespecifikke standarder

Miljø og klima (E)

ESRS E1: Klimaændringer

ESRS E2: Forurening

ESRS E3: Vand- og havressourcer

ESRS E4: Biodiversitet og økosystemer

ESRS E5: Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

Sociale forhold (S):

ESRS S1: Egen arbejdsstyrke

ESRS S2: Arbejdstagere i værdikæden

ESRS S3: Berørte samfund

ESRS S4: Forbrugere og slutbrugere

Virksomhedsadfærd (G):

ESRS G1: Virksomhedsadfærd

>> Som bliver til det man kalder ESG.

Er din virksomhed ramt af CSRD?

Selvom mindre virksomheder ikke direkte er omfattet af CSRD, kan de mærke indirekte krav fra større kunder og partnere om ESG-data. Derudover har banker, forsikringsselskaber, kunder, investorer mv. også forventninger om, at der tages højde for dette og der kan forelægge data på disse områder, selvom I ikke er underlagt de regler og krav (endnu).

Derfor bør alle virksomheder overveje at tage bæredygtigheds- og ESG-rapportering seriøst og begynde at forberede sig på disse krav og tænke over følgende:

Krav fra værdikæden: SMV’er skal ofte dokumentere ESG for større kunder.
Konkurrencefordel: Tidlig ESG giver markedsfordele.
Finansiering: God ESG-strategi sikrer bedre adgang til lån.
Fremtidssikring: Forbereder på kommende krav.
Medarbejdere: ESG tiltrækker talent.
Omdømmerisiko: Manglende ESG kan skade forretningen på sigt.

EU udarbejder også et sæt frivillige standarder målrettet SMV’er. Virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD, kan anvende disse standarder. Læs mere om dem her.

ESG består af tre kategorier:

Environmental (mljø)
Social (sociale forhold)
Governance (ledelse)

Læs mere om dem herunder.

Environment (Miljø)

Her kigger man på, hvordan virksomheden eller organisationen påvirker og beskytter miljøet, fx ved at reducere udledningen af drivhusgasser, spare på energi og vand, genbruge og affaldshåndtere, og fremme biodiversitet og økosystemer. Det kunne fx være:

Energioptimering:

Implementering af LED-belysning og energieffektive maskiner reducerer energiforbruget.

Affaldshåndtering:

Genanvendelse af materialer og reduktion af engangsplastik mindsker miljøbelastningen.

CO₂-reduktion:

Overgang til grøn energi og optimering af transportlogistik reducerer virksomhedens CO₂-aftryk.

Social (Sociale forhold)

Her kigger man på, hvordan virksomheden eller organisationen behandler sine medarbejdere og engagerer sig med kunder, leverandører og lokalsamfund, fx ved at sikre fair løn og arbejdsforhold, fremme diversitet og inklusion samt respektere menneskerettigheder. Det kunne fx være:

Medarbejdertrivsel:

Tilbyd fleksible arbejdstider og sundhedsordninger for at øge medarbejdertilfredsheden.

Diversitet og inklusion:

Aktiv rekruttering af medarbejdere med forskellig baggrund fremmer en inkluderende kultur.

Samfundsengagement:

Deltagelse i lokale velgørenhedsprojekter styrker virksomhedens relation til lokalsamfundet.

Governance (Ledelse)

Her kigger man på, hvordan virksomheden eller organisationen ledes og styres, fx ved at have en klar og etisk vision og mission, sikre god og transparent rapportering og revision, og overholde lovgivning og regulering. Det kunne fx være:

Gennemsigtighed:

Offentliggørelse af årsrapporter med klare ESG-mål og resultater øger tilliden blandt interessenter.

Etisk ledelse:

Implementering af en whistleblower-ordning sikrer, at uetisk adfærd rapporteres og håndteres korrekt.

Bestyrelsessammensætning:

Inkludering af uafhængige medlemmer i bestyrelsen sikrer objektiv beslutningstagning.

Dobbelt væsentlighedsvurdering

En dobbelt væsentlighedsvurdering er en metode til at identificere, hvilke bæredygtighedsområder der er væsentlige for din virksomhed.

Det er et krav i reglerne om bæredygtighedsrapportering, og er processen med at identificere og prioritere en virksomheds mest væsentlige indvirkninger, risici og muligheder indenfor bæredygtighed.

Det hjælper dig med at afgøre, hvilke bæredygtigheds-spørgsmål der er væsentlige for din organisation, og identificerer, hvilke aktiviteter du bør prioritere i din ESG-strategi.

Vurderingen omfatter to perspektiver:

Hvordan ens virksomhed påvirker sin omverden (klima, miljø og mennesker).
Hvilket finansielle konsekvenser det har for virksomheden.

Hvordan kan vi hjælpe

Et ERP-system indeholder rigtig mange data, der skal bruges i en ESG-rapport, og derfor er vi gået sammen med en række samarbejdspartnere, som netop kan hjælpe med at få den relevante data fra ERP-systemet ud i deres egne systemer, som derefter kan bruges til ESG-rapportering.

Der findes mange forskellige løsninger, men vores er heldigvis til at overskue, da vores systemer taler sammen og det derfor bliver med en minimum indsats fra virksomhedens side af.

Hør, hvad Anders Winther Larsen siger om deres løsning med vores samarbejdspartner BeWo herunder.

Omnibus-pakken: udskydelse af CSRD-rapportering

Kilde: PwC

Europa-Parlamentet har netop stemt et direktiv-forslag igennem, der refereres til som ‘Stop-the-clock’ direktivet. Nu udestår alene den endelige juridiske tekst, som forventes at være en formalitet. Hvis det endeligt vedtages og implementeres i dansk lovgivning, udskydes implementeringen af CSRD og CSDDD for de virksomheder der endnu ikke er påbegyndt rapporteringen, men som forventede at skulle rapportere fra 2025 og fremefter.

Læs mere om hvordan du som virksomhed kan forberede dig på Omnibus pakken.